Kæresten er så letsindig at tage på fisketur i dag, alt imens jeg er hjemme og holder fri. Så falder man jo ind imellem bare lige over ting, man føler lige skal piftes lidt op. I dag var det så natlampen ved kærestens seng. Så kedelig og trist - sikker på det er meget sjovere at sove ved siden af, hvis den bare lige var grøn. Det blev den så. Når man så er igang - kan man lige så godt lige knalde et par ting op på væggen over sengen. Vores soveværelse har altid været ganske kedelig og uden det mindste form for gejl. Ikke engang et lille sengetæppe. Den debat har vi tage for ÅR tilbage. Det bliver ikke lagt på og slet ikke rigtigt og var til evig debat. Ergo sengetæppe nedlagt. Men hvem kan have noget imod et par ting på væggen? Har endda været så sød og rar at lade rammerne stå tomme. Så må han bestemme indholdet. Selvfølgelig vælger jeg, hvis de står tomme mere end 14 dage. Ellers bliver det jo en vane at glo på tomme rammer. Det ville jo være en skam!
Så fin og grøn...
Et par rammer og sådan...
Godnat og sov godt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar