tirsdag den 31. maj 2011

Mad, gør mig glad

Den virkning har det også på sønnike. Lige for tiden er det også et hit at lege, at man laver mad. Han har dog indtil videre brugt vaskemaskinen i køkkenet til ovn. Synes moderen dog var en smule sølle. Så spejltingen fundet i genbrug, som jeg faktisk ikke helt lige vidste, hvad jeg skulle stille op med, fik lidt maling og tuch. Nu håber jeg så, at han synes det kan bruges. I hvert fald har den lille kok nu et sted, hvor den lækre mad kan tilberedes.



Sådan så den ud før og stod egentlig lidt i vejen




Efter lidt maling og leg


Så det bare igang med madlavningen..


Vigtigt at man også kan bage en god kage!!




Æg fra hæklehøns

Så er der æg fra hæklehøns.... eller måske nok bare en enkelt hæklehønse.

Fattige på fedt og knap så rige på protein som almindelige æg, men stadig af fineste kvalitet. :-p
Posted by Picasa

søndag den 29. maj 2011

To til tango

Når det nu lige var så hyggeligt at hækle en hotdog, tænkte jeg en fransk hotdog også lige måtte med i kassen.

Der skal jo som sagt og to til tango.
Published with Blogger-droid v1.6.9

fredag den 27. maj 2011

Pølle i brød

Så fik jeg lige hæklet en hot dog. Heldige mig, at alle ikke blev solgt til forårsmarkedet. Så kunne jeg nå det efterfølgende på lindersverden.blogspot.com.
Published with Blogger-droid v1.6.9

torsdag den 26. maj 2011

Shut up

Havde jo bestemt, at kæresten skulle have en chance for at bestemme, hvad der skulle i de to rammer over sengen. Blev pludselig bange for, at det ville blive dømt nøl. Så tog teten og fik dem fyldt ud.

Det er et stykke tid siden, jeg har siddet med broderinålen. Hyggeligt er det altså.

Her er resultatet. Satser så på, at man bare sover godt under et lille broderi. Og så ellers bare...
... "shut up".




tirsdag den 24. maj 2011

Når katten er ude...

Kæresten er så letsindig at tage på fisketur i dag, alt imens jeg er hjemme og holder fri. Så falder man jo ind imellem bare lige over ting, man føler lige skal piftes lidt op. I dag var det så natlampen ved kærestens seng. Så kedelig og trist - sikker på det er meget sjovere at sove ved siden af, hvis den bare lige var grøn. Det blev den så. Når man så er igang - kan man lige så godt lige knalde et par ting op på væggen over sengen. Vores soveværelse har altid været ganske kedelig og uden det mindste form for gejl. Ikke engang et lille sengetæppe. Den debat har vi tage for ÅR tilbage. Det bliver ikke lagt på og slet ikke rigtigt og var til evig debat. Ergo sengetæppe nedlagt. Men hvem kan have noget imod et par ting på væggen? Har endda været så sød og rar at lade rammerne stå tomme. Så må han bestemme indholdet. Selvfølgelig vælger jeg, hvis de står tomme mere end 14 dage. Ellers bliver det jo en vane at glo på tomme rammer. Det ville jo være en skam!

Så fin og grøn...

 Et par rammer og sådan...

Godnat og sov godt...

mandag den 23. maj 2011

Søde, salige, solrige Silkeborg...

............havde helt glemt hvor dejlig en by du er.
Ca 30 min efter man er rullet ud af indkørslen - holder man midt i Silkeborg - lige bag gågaden fyldt med dejlige butikker og syndige små steder, hvor man kan indtage diverse gode spiselige ting og drikkelse.
Var i dag på "mor-datter"-tur med mooooar i Silkeborg.
Som altid super hyggeligt.
Ind alle de gode steder - ingen til at forstyrre og blive utålmodig.
Kun afbrudt af en god frokost og senere en god kop kaffe.
Se, det er da en dejlig måde at tilbringe en god dag sammen med sin mor.
Fik også fyldt poser med fra byen. Det er altid en god fornemmelse.



Her er et lille udvalg af det indkøbte. Det er såvel fra Tiger som fra Decorate. Gode tøjbutikker blev også besøgt og shoppet i - såvel til sønnike (ok, mest til sønnike) som til vi andre. Faktisk har Silkeborg et rigtig godt udvalg af det hele. Må jeg huske lidt mere, når jeg trænger til at besøge gågader.



torsdag den 19. maj 2011

Vimpler på snor......

Så er der vimpler på snor..... lige der hvor vi bor.
Ren afslapnings og hyggeprojekt, som ikke tager ret lang tid at hækle.
Nu hænger den fin i sønnikes vindue.


Og der hækles vimpler..

Og der hækles kant på...

Og den hænges op....

Og den kan nydes i fuld flor....


tirsdag den 17. maj 2011

T, som i TARVELIG

Ville strikke et tørklæde til min veninde. Har lavet det til mig selv og er så glad for det. Fint, luftigt og lækkert. Faldt over noget garn en dag - og så gik jeg lystigt igang. Godt klar over at det måske ikke var det fineste garn i denne verden, da prisen ikke var overvældende. Husker også godt, at jeg i tidernes morgen kom af med ret meget for det samlede kit til tørklædet til mig selv. Nu har jeg så fået strikkedelen gjort færdig og ville lige finde mit eget frem. Så var det da nok lige, at jeg virkelig kunne se, hvor tarveligt det nye er. Kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at give væk. I så fald vil jeg aldrig selv nogen sinde kunne have mit på i hendes selskab. En lektion er hermed lært - på den hårde måde. Det jeg strikker bliver lige præcis så lækkert, som det garn jeg vælger at strikke af! Måske jeg kan sy nogle farverige knapper eller andet på og selv bruge det til vinter som halstertørklæde. Et liv som pænt tørklæde om venindens hals, får det i hvert fald ikke!!!


Det strikkede halstørklæde, som var tiltænkt veninden.


Mit tørklæde. Billederen viser måske ikke helt tydeligt, hvor fint og luftigt det er i forhold til det ovenstående, men der er altså STOR forskel.


Heldigvis ændrede jeg holdning inden dagen før hendes fødselsdagsfest, så jeg kunne nå at finde en anden gave. Fandt disse to ting på etsy - efter at have set vist et par gange her i blogverdenen. Længe leve al den inspiration denne verden giver.
Og se så lige hvad jeg har fået til hende. Er de ikke fine?
Er faktisk helt misundelig. Måske jeg en dag finder en anlending til også at give mig selv noget derfra i gave.



Skøn, skøn broche og dejlig halskæde... Fundet lige her.

mandag den 16. maj 2011

Rabarbersaft må man have

Jeg elsker rabarbersaft. Husker det så tydeligt fra min barndom
og farmor.
Dejligt nemt at lave og smager altid godt.
Denne gang blev det med vanilje og jordbær.
Skøn farve og dejlig smag.
Så skal der skæres....



Koge, koge, si, si og så der saft....



mandag den 9. maj 2011

Kære lille mormor.....

Kære lille mormor.... Kære lille mormor, tillykke med din fødselsdag!
Min mormor holder 85 års fødseldag på lørdag og det skal fejres.
Hun ønsker sig oplevelser, så jeg har bestilt en hel eftermiddag på en klatremur og 1 time i et flysimulator.
Ej ok, den går nok ikke til kære lille mormor, som efterhånden helst undgår for mange trapper.
Holder mig nok til et gavekort på en omgang frokost, blomster og så disse hjemmehæklede grydelapper.
Noget hjemmegjort fra et barnebarn plejer da at være et hit.
At barnebarnet her rundet midten af 30 erne, betyder vel knap så meget.



fredag den 6. maj 2011

Finito Bambino.....

Så blev Elefanten monteret færdig og er nu klar til sit nye hjem.
Tror dog ikke den nye ejermand er kommet til verden endnu, men mandag
skal jeg mødes med veninden, som skal bruge den til barselsgave.




torsdag den 5. maj 2011

Så er der kage

Fridag inden weekenden skal bruges på job. En stor pose kokosmel i skabet og vupti så er der kage til det lille hjem og mine kollegaer.
Published with Blogger-droid v1.6.8

tirsdag den 3. maj 2011

Og det ender med endnu en elefant

Selv om den er ret kedelig at hækle, så er jeg ret let at overtale, når en ikke-hæklende veninde gerne vil give en elefant i barselsgave. Så en enkelt elefant mere ender det med, når jeg lige tager mig sammen til at montere den.
Published with Blogger-droid v1.6.8